Amina [ikke hendes rigtige navn], er 17 år og har boet på et anbringelsessted i et år og to måneder. Amina er født og opvokset i Danmark, men hendes forældre kommer oprindeligt fra Somalia.

Hun blev for lidt over et år siden tvangsfjernet fra sit hjem. Det skete et halvt år efter, at hun havde talt med en sagsbehandler om sine problemer. ”Min far og mor kunne ikke leve sig ind i forældrerollen. De slog mig og havde selv problemer. Så jeg kontaktede en sagsbehandler i oktober og blev tvangsfjernet fra min familie i marts måned,” beretter Amina.

“Det var en stor lettelse at komme et sted hen, hvor nogen lyttede til hvad jeg sagde. Derhjemme var mine forældre ikke i stand til at være der for mig, eller leve sig ind i hvordan jeg havde det. Selvfølgelig er det ikke altid nemt at bo sammen med flere andre piger, som også har deres problemer, men jeg føler virkelig, at jeg kan være mig selv.”

Fokus på uddannelse

‍Amina går på en privat overbygningsskole og begynder efter sommerferien på Handelsskolens Grundforløb. Amina har helt styr på sin fremtid: Først folkeskolen, så handelsskolen, dernæst et sabbatår og så en uddannelse til indretningsarkitekt ”Før jeg flyttede ind på opholdsstedet, gik jeg i den almindelige folkeskole. På opholdsstedet var jeg først et halvt år på den dagskole, som er knyttet til opholdsstederne, men jeg ville gerne have et højere niveau. Jeg havde brug for strammere regler, og at der blev stillet krav til mig, derfor kæmpede jeg selv for at komme ind på en anden skole og fik lov til det,” siger Amina.

Hun begyndte i en ny klasse og fik nye skolekammerater. Nu har hun gennemført sine skriftlige eksamener og fortsætter med de mundtlige. Karaktererne kommer først senere, men Lena har allerede fået besked om, at hun er optaget på Handelsskolens Grundforløb.

Fritid

Amina synes, det er rart, at se andre mennesker til dagligt end pigerne, som hun bor sammen med. Ved siden af skolegangen arbejder hun på en burgerbar, hvor hun synes godt om, at der er kolleger af begge køn. På sin arbejdsplads ser hun også nogle af sine klassekammerater, som kigger ind på burgerbaren og hilser på.

Ellers går hun og skolekammeraterne i fritiden ud og shopper eller på café sammen. ”I min fritid træner jeg også i fitness centret,” siger Amina, som ser frem til snart at kunne flytte ud i egen lejlighed.

Handelsskole forude

Først praktik, så et sabbatår På handelsskolen tager Amina først et år med teori og derefter går hun to år i praktik. ”Jeg går meget op i indretning og vil gerne i praktik som dekoratør. Derefter vil jeg læse til indretningsarkitekt. Hvordan uddannelsen hænger sammen, finder jeg ud af til den tid,” siger hun.

Men når Amina har afsluttet praktikken som dekoratør, vil hun tage et sabbatår først, før hun fortsætter med at uddanne sig videre. Et år, hvor hun forventer at arbejde fuld tid på den burgerbar, hvor hun har fritidsjob, og derefter at tage ud at rejse. ”Jeg været på sommerferie og skiferie forskellige steder i Europa med opholdsstedet – og i sabbatåret vil jeg bare rejse og have det godt.”

*For at beskytte pigens identitet optræder hun under dæknavn i interviewet.

‍

1. “Jeg kæmpede, jeg græd og jeg grinte,

opholdsstedet blev mit hjem,

og pædagogerne bar mig, når livet blev tungt."

2. “Jeg blev hurtigt voksen, men ikke alene,

for pædagogerne stod lige bag mig,

og lærte mig, at jeg var værd at kæmpe for.”

3. “På opholdsstedet fandt jeg styrke,

et sted hvor fremmede blev til familie,

og voksne stod klar, når jeg havde brug for dem.”

Jeg har haft de bedste rejser med Jupiter. Selvom det tog flere dage at komme frem og tilbage, har turene været utroligt hyggelige. Derudover har vi også haft masser af dejligt samvær med både beboere og personale hver fredag. Det har budt på alt fra hyggelige aftener med film, spil og musik til masser af slik.

På Jupiter fandt jeg et lys midt i mørket. Et sted hvor jeg blev set, hørt og rummet. Her blev jeg mindet om, at jeg havde en værdi, selv når jeg selv havde glemt det. Den oplevelse gav mig styrken til at løfte blikket og gå videre med troen på, at livet kan begynde på ny, og troen på mig selv.

‍

På Opholdsstedet Jupiter bor både danske piger og piger med minoritetsbaggrund. Fælles for dem er, at de har brug for at opbygge selvværd, tillid til sig selv og at genvinde tilliden til voksne.

Pigerne har mødt så mange brudte relationer i deres liv, så de nu er i tvivl om, hvem de kan og tør stole på – og hvem, der vil blive hos dem.

Finder ly og sikkerhed‍

"Når det gælder pigerne med minoritetsbaggrund, er målet, at de skal blive i stand til at klare sig i det danske samfund. De er vant til at blive fjernstyret af familien og skal nu lære, at der også er rammer her, men at de selv har ansvaret for at styre tingene,” understreger lederen.

“Vi har haft mange forskellige slags piger boende her.  Nogle har været udsat for stærk negativ social kontrol og krav om blandt andet tvangsægteskab. Piger, som er i risiko for at blive sendt på opdragelsesrejser og piger, som er i fare for æresdrab kan finde ly på opholdsstedet. Her kan pigerne lære, hvordan man lever og hvilke normer og regler, der gælder.”

“Piger fra etniske minoritetskulturer, som bor her, er ofte ikke vant til at blive talt med. De er ikke særligt oplyste og har vanskeligt ved at finde ud af, hvordan de skal opføre sig uden stramme regler og kontrol udefra,” fortæller hun.

Pigerne er dybt loyale overfor deres familie, og nogle vender tilbage til den – til kontrol og den hverdag de brød med – fordi de ikke kan håndtere det nye liv.

Minimal kontakt ud ad til - i en periode‍

For at være i sikkerhed kan pigerne skifte navn og vi ser at de i den første periode ofte slipper kontakten med familie og tidligere venner.

En anerkendende tilgang‍

Opholdsstedet Jupiters kernemål er således: “Vi vil gøre pigerne til stærke og sunde voksne mennesker, som er i stand til at klare sig selv – og som kan slippe deres negative sociale arv.”

Opholdsstedet belønner den positive indsats – anerkender pigerne så meget som muligt for alt, hvad det er muligt at rose. “Pigerne har stort set aldrig fået at vide, at de er gode nok. Vi lærer dem, at fortiden kan man ikke gøre så meget ved, men vi kan selv bestemme og styre vores egen fremtid.‍

Gruppen af etnisk danske piger har brug for at lære sociale færdigheder. Nogle er dybt omsorgssvigtede piger med social angst. Andre har været udsat for incest eller andre overgreb fra voksne og er fyldt med vrede.

‍