Udover tilknytningsvanskeligheder har en stor del af vores unge været udsat for traumer i deres barn og ungdom, der kan have haft betydning for udviklingen af deres nervesystem.

Traumer og måske i sær gentagne traumer kan således udvikle et ‘overaktiveret nervesystem’. Det overaktiverede nervesystem er det, der bl.a. ses hos en del soldater, der har været i kampzoner. Der er tale om PTSD (Post Traumatisk Stress Disorder), eller det der tidligere blev betegnet som ‘granatchok’.

Noget af det karakteristiske er, at der skal relativt lidt til at aktivere nervesystemet, så det reagerer, som om mennesket er ude i en livstruende situation, og dermed benytter sig af de forsvarsmekanismer, der er indbygget i ‘reptilhjernen’ (frys, flygt eller kæmp). Herudover giver PTSD oftest koncentrationsvanskeligheder og hukommelsesproblemer, hvilket har stor betydning for de unges evne til at tilegne sig viden kognitivt. Traumer og PTSD kan reducere evnen til kognitivt at tilegne sig viden.

Samtidig bygger denne viden om PSTD på, at en meget væsentlig del af de mennesker, der lider af PTSD i USA er betinget af traumatiske begivenheder i disse menneskers opvækstmiljøer som vold og andre overgreb.

Traumer betyder, at nervesystemet er på overarbejde

En stor del af de unge mennesker har været udsat for chok og traumer i deres barn og ungdom. Det kan fx være i form af:

• At være udsat for vold eller have overværet (forældres) vold, at have set nære omsorgspersoner i ‘dødlignende’ tilstande i forbindelse med rusmidler
• At være blevet fjernet fra hjemmet af myndigheder eller andre uden at kunne gennemskue hvorfor
• Andet der for et barn kan virke så angstprovokerende, at der er tale om traumer, og hvor der ikke bagefter sker en ‘helbredelsesproces’, hvor situationen bliver forklaret/håndteret så barnet kan forstå den og kan finde en mening med den.

For den unge, der har et overaktiveret nervesystem, betyder det f.eks., at selv lidt højrøstet tale, brug af en seksualiseret omgangsform eller pædagogiske medarbejdere åbenlyse uenighed, kan være så angstprovokerende, at forsvarsmekanismerne ‘overtager’.

Det ses også ofte, at unge med et overaktiveret nervesystem bliver låst i at være ‘på’. De er i en konstant forsvarsposition. Denne tilstand er karakteriseret af hyperaktivitet, stress, angst- eller raserianfald, mani og væren på vagt.

En sådan tilstand kan dog ikke opretholdes over tid, og der vil så være en tendens til, at de bliver låst i at være ‘fra’, som er karakteriseret af energiløshed, afmagt, depression, udmattelse, og at de mister forbindelsen til omgivelserne. Samtidig med at den unge således er mere sensitiv i forhold til belastninger, vil et stærkt ‘opspændt’ og overaktiveret nervesystem påvirke den unges mulighed for indlæring.